Vejen foran dig virker uendelig, og en bjergkæde tårner sig op i horisonten langs the highway. Der er vind i håret, og din yndlingssang spiller på højeste volumen. På roadtrip gennem USA styrer du, hvor næste stop er, og hvor lang tid I bliver.

Det er følelsen af frihed!


Planlagt frihed

Klar til en tur fyldt med frihed, men I skal jo starte et sted. Så hvilken rute vælger I? Og hvor lang tid vil det tage? Rådet her er helt klart at planlægge en dag for meget end en dag for lidt. De fleste ruter tager 2-3 uger, så turen må i hvert fald ikke være kortere end det.

”Tiden går hurtigt. Du skal ikke planlægge dig ud af det hele, men du må heller ikke tage hjem med en følelse af øv, det fik vi ikke set!

– Karina, Rejsekonsulent og USA-ekspert hos Profil Rejser.

West coast vs. East coast

Der skal være plads til spontane indskydelser på et roadtrip, men undersøg hjemmefra hvad I gerne vil se på turen, og tal eventuelt med en rejsekonsulent. USA er et stort land med meget varierede landskaber og oplevelser. Overvej om I overvejende vil se lysende storbyer, varm ørkener, friske kyster eller majestætiske bjerge.

Stjernernes by og øde områder

Den mest populære rute er beliggende på den amerikanske vestkyst, hvor man starter og slutter i San Fransisco. På denne tur ser man ikoniske steder som Yosemite, Death Valley, Las Vegas, Grand Canyon, Route 66 og Los Angeles. Alle er klassiske stop på et episk roadtrip i USA. Af de mindre kendte seværdigheder kan nævnes Antelope Canyon, Bryce Canyon, Zion, og Monterey. Flere af disse steder er bjergtagende naturparker, som dette område er kendt for!

Dette er en god rute til nybegyndere, da man oplever lidt af det hele. Blinkende lys og liv i Las Vegas, tørke og western-stemning på Route 66 og storslået natur i form af vilde klippeformationer i Antelope Canyon. Hertil kan man gå i stjernernes fodspor og spotte de sidste nye trends i de hippe byer Hollywood, Los Angeles og San Fransisco.

The Sunshine State

Vil man opleve østkysten, og de glade farverige gader krydret med lidt cubansk stemning, så kan man vælge en rute i Florida. Start i Orlando og kør derefter til Miami, Key West, Fort Meyers og tilbage til Miami igen. Her kan man gå langs den ikoniske strand, Miami Beach, der er fuld af liv. Cubanske immigranter har haft indflydelse på dans, mad og musik. Der er intet sted som Miami!

Yihaa Texas!

Puds cowboystøvlerne og tag en rute i sydstaterne, og oplev ægte western-stemning og stærk amerikansk patriotisme. Kør fra Dallas til Austin, Houston, San Antonio og Amarillo. Texas er især berømt for deres mad. Smag ægte Texan BBQ, der byder på saftigt langtidsmarineret kød i overflod. Prøv også texmex, der er stærkt inspireret af der mexicanske køkken, dog med lidt mindre chili og meget mere ost. I Texas er alting bare større!

Sydstatscharme

De amerikanske sydstater trækker spor til en spændende fortid og bærer på en rig, og til tider grum, historie. Her er minder fra bomuldsplantagernes æra. Byen New Orleans byder desuden på mystik i form af voodoo, spåkoner og hjemsøgte huse. Gå også en tur i det franske kvarter, og snyd ikke dig selv for de berømte beignetter på den ikoniske Café du Monde, der åbnede i 1862. Oplev masser af spillesteder med velklingende country-, rock- og bluesmusik i Nashville og Memphis. Start turen i Atlanta og kør derefter til Tennessee, Mississippi, Lousiana, Alabama og Florida.

Dream big…

Når ruten er lagt, så overvej hvilke oplevelser I vil have på turen. Skal I flyve i helikopter over Grand Canyon? Skal I besøge Alcatraz? Eller måske hoppe på vintoget til Napa? Trænger du til lidt afslapning efter den lange køretur, kan turen kombineres med strandferie i San Diego eller Hawaii. Udflugter som disse vil gøre jeres tur uforglemmelig! Men glem ikke at booke det på forhånd. Få en snak med en af vores USA-eksperter, så hjælper vi dig med planlægningen.