Som store bastioner ligger de i havnen. De kæmpe krydstogtsskibe, der kommer fra nær og fjern, og som sejler et hav af gæster rundt i verden. Men hvor kommer de store skibe fra, og hvor skal de hen? Nysgerrige blikke fra forbipasserende på kajen søger op mod balkonerne, hvor de rejsende gæster sidder og nyder tilværelsen. Måske spekulerer de forbipasserende på, hvor gæsterne kommer fra, og hvordan det mon er at være ombord på sådan et krydstogtskib? Alle ved vi dog, at når dagen går på hæld, sejler det store skib videre på nye eventyr …

Alt er 100% i orden ombord

Én af dem, der har prøvet at være ombord på disse store krydstogtskibe er Stig Førsting. Og dette mere end en gang – faktisk har Stig været på utallige krydstogter i verden, både de kortere og længere af slagsen, så han ved, hvad han taler om. For Stig er krydstogtsrejser rigtig ferie – her kan han for alvor slappe af, og så har han et særligt favoritrederi.
”Når vi rejser på krydstogt, vælger vi altid Costa. Her får vi en fantastisk service og forplejning ombord. Alt spiller bare, og man skal ikke tænke på noget som helst.” fortæller Stig. ”Det er lidt ligesom at rejse med sit hotel på ryggen – man har hele tiden sine ting med sig, og der bliver sørget for en 100 %.” fortsætter Stig.

De længere krydstogter kan noget særligt

At rejse på de længere krydstogter på minimum 20 dage er for Stig noget ganske særligt. ”Man når ligesom at komme ind i en god rytme på de længere krydstogter, og fordi Costas skibe er så store og har så mange faciliteter, kan det godt tage lidt tid at lære skibet at kende og finde ud af, hvor de forskellige ting er.” Derudover er de længere krydstogter oplagte til at opleve forskellige dele af verden og særligt steder langt væk fra Danmark, fordi flyvetiden til krydstogtets startdestination ikke opleves så lang i forhold til krydstogtets varighed.

At rejse på de længere krydstogter handler også om at kunne lade hverdagspligter- og opgaver bliver derhjemme, og det er meget almindeligt, at der lige går nogle dage med at omstille sig. ”Man skal kunne slippe de hjemlige ting som hus, have og børnebørn for en stund og bare lade sig opsluge af alle de oplevelser, der venter.”

Vil du på krydstogt?

Der findes mange muligheder for at komme med Costa Cruises på de lidt længere krydstogter – ikke mindst fordi der er flere og flere mennesker, som efterspørger disse rejser. Du kan bl.a. komme med på en transatlantisk crossing på 21 dage, hvor krydstogtet stævner ud fra Savona i Italien, sejler via Middelhavet til Spanien og herfra over Atlanterhavet til det store Brasilien.

Læs mere om rejsen her

Sejldage = fysisk aktivitet

Det er ingen hemmelighed, at man spiser godt, når man er på krydstogt, og det er da også en af de ting, som Stig hæfter sig ved, når han er afsted med Costa. ”Den mad, der bliver serveret på Costas skibe er virkelig god, og det betyder så også, at vi må være lidt aktive undervejs!”

På de længere krydstogter kan man nemlig godt opleve, at tøjet strammer lidt, hvis man ikke sørger for at være fysisk aktiv samtidig. Og derfor har Stig og hans kone lavet en intern regel om, at de på sejldage skal deltage i en af Costas mange daglige aktiviteter som f.eks. gymnastik, og derefter stikker de ned i det veludstyrede og moderne fitnesscenter og brænder de sidste kalorier af. ”Det gør, at vi ikke tager en masse kilo på, for vi vil altså ikke gå glip af al den gode mad, der serveres ombord.” fortæller Stig.

Ud over de lidt længere krydstogter har Stig også været på to World Cruises med Costa, der i 3 måneder har taget ham rundt i verdens afkroge, og som han ligeledes anbefaler på det kraftigste. Her i november drager han atter afsted med Costa fra Fort Lauderdale til det eksotiske og smukke Caribien.

Læs mere om Costa Cruises krydstogter

Costa Cruises tilbyder mange krydstogter rundt om i verden, og særligt tilbyder de flere og flere af de længere krydstogter på min. 20 dages varighed i Europa og Caribien. Præcis som Stig kan mange mennesker nemlig godt lide disse krydstogter, fordi man lettere kan nå at omstille sig og vænne sig til de store skibe.

Prøv f.eks. et krydstogt fra Middelhavet forbi de græske øer og via den smalle Suezkanal til Dubai eller helt ned til eksotiske Mauritius.

Alternativt kan du udforske det sydøstasiatiske øhav med et krydstogt fra miniput-staten Singapore til Koh Samui og Bangkok i Thailands og herfra videre til Cambodia, inden skibet sætter kurs mod Middelhavet.

Vil du også opleve stemningen ombord på et længerevarende krydstogt?

Se Costas udbud her