Velkommen til en blog med profil!

Profil Rejsers Univers er din getaway fra den travle hverdag. Stedet, hvor du en grå vinteraften kan drømme dig væk til fjerne kyster og spændende byer. Her bliver du en del af et rejsefællesskab, hvor vi inspirerer og drømmer os væk sammen. På bloggen vil du finde ny viden, som du kan bruge på dine egne rejser bl.a. i form af spændende rejseartikler om de mest unikke steder på kloden i Profils Flaskepost.

Bloggen indeholder dog også mere personlige indlæg såsom Eksperternes Guldkorn til både spisesteder og destinationer. Du vil finde Toplisten, hvor vi rangerer alt fra smukke strande til museer, og du vil blive klogere på Tips & Tricks til dine rejser – f.eks. kan du læse om, hvordan du bedst klarer en lang flytur og få gode råd til at tage de bedste feriebilleder. Du kan læse om rejsenyheder og begivenheder Året & Verden Rundt, og hvem ved måske selv inspirere som gæsteblogger, hvor du kan dele dine uforglemmelige rejseoplevelser med os?

Hvem er vi?

Bloggen drives af sande rejse-nørder, som lever og ånder for at opleve verden og dens mangfoldighed. Vi elsker at mærke, føle, dufte og smage på verden og har hver især forskellige favorit-destinationer og aktiviteter. Derfor finder du noget for enhver smag – hvad end du er til eksotisk palmestrand, storby, sports-oplevelser eller kultur og gastronomi. Vi opdaterer os jævnligt på, hvad der sker på destinationerne og deler hellere end gerne vores oplevelser med dig. Vi rejser så ofte, vi kan komme til det (for vi kan slet ikke lade være) og fortæller altid begejstret og passioneret om vores nyeste fund.

Vil du være en del af vores Univers?

Så følg med her på siden eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi lægger cirka en gang om ugen et nyt spændende indlæg op.