Vores Island-ekspert Merete har på sine utallige rejser til den smukke ø mod nord tilegnet sig en stor viden om spisestederne, og her deler hun ud af sine personlige favoritter.

 


Fish Company

Fish Company er min personlige favoritrestaurant i Island. Her får jeg altid en fantastisk personlig service, og maden er yderst veltilberedt. Deres 4-retters menu ”Around Iceland” kan særligt anbefales, som er en menu sammensat af gode islandske råvarer tilberedt og serveret på delikat facon.

Kopar

Kopar er en hyggelig restaurant på havnen i Reykjavik, der serverer fantastiske drinks og cocktails. Stedet er perfekt til før eller efter en hvalsafari eller nordlystur med båd. Restaurantens moderne køkken serverer lækre retter med islandske råvarer og især deres ”Eventyrmenu” bestående af 9 små retter er virkelig fantastisk – for ikke at nævne deres Gin&Tonic-sorbet som en frisk og skøn starter.

Grillmarket

Tag til Grillmarket, hvis du elsker godt kød. Her serverer de nemlig udsøgte kødretter i et meget lækkert miljø med en fantastisk service og lækker indretning.
Vores kollega Allan besøger restauranten hver gang han er i Island, fordi: ”det er et uovertruffent spisested med fantastisk lækker mad – bedre end mange gode restauranter i København”.

Hamborgarafabrikkan tilbyder kørsel til byens barer på fredage og lørdage mellem kl. 22 og midnat!

Hamborgarafabrikkan

Hamborgarafabrikkan serverer burgere, der får dit mundvand til at løbe. De er store, de er friske, og så er de mest af alt greasy – lige som burgere skal være. Her serveres alle burgere i firkantet form og endda i 25 forskellige variationer, så der er også noget for dig. Hvis du er i tvivl om, hvilken du skal vælge, kan The Animal varmt anbefales – burger med lækkert lammekød. Her er der noget for enhver her, og derfor er stemning også altid i top.

Fjorubordid

Tag på Fjorubordid, der er én af Islands bedste hummerrestauranter. Restauranten ligger helt ud til havet i den lille by Stokkseyri på sydkysten, hvor man bl.a. kan nyde en lækker 3-retters menu med hummersuppe, jomfruhummer ad libitum og dessert. Restauranten er meget populær for kør-selv-gæster samt på grupperejser med bus som afslutning på udflugten Den Gyldne Cirkel.

Bæjarins Bestu – byens bedste pølsevogn

Er du ude efter en særlig autentisk madoplevelse, skal du stille dig i kø sammen med alle de andre, der også vil besøge byens bedste pølsevogn Bæjarins Bestu. De populære islandske hotdogs serveres i lunt brød med det hele, og så har selveste Bill Clinton spist her.